Indkøbscentre

Marmirar - afslapning på spansk

 

Store, imponerendt indkøbscentre

 

Det er ikke noget problem at finde forskellige butikker i området, f.eks. er der langs N-332 en række ”kineser-butikker” (”Chino”) hvor man kan få alt muligt – rent ud sagt – skrammel. Mangler I et krus, et spil, servietter, batterier, lighter, … så finder I det her. Det er billigt, men forvent ikke topkvalitet.

 

Der er også en række butikker med badeudstyr, parasoller, badedyr, bolde etc., og de har også f.eks. postkort. De har også sollotion og –creme, men hvis I vil være sikre på god kvalitet så køb det på apoteket eller parfumeri-

forretninger.

 

Langs vejen finder I også nogle keramikbutikker, hvor I kan finde traditionel spansk keramik i de karakteristiske varme farver.

 

Men der er specielt 2 indkøbscentre som skiller sig lidt ud; Habaneras og La Zenia.

 

Habaneras ligger i den nordlige del af Torrevieja – kør mod nord, og når i ser et specielt, ”skævt” hus (lige efter en park – Parc de Nationes), skal I af afkørslen til højre, og lige efter ad sidste vej i rundkørslen – fortsæt gennem de næste par rundkørsler, og så har I Habaneras og ”den store” Carrefour (forvokset Bilka).

Indkøbscentret er i 3 etager, med mange forskellige forretninger, specielt modeforretninger, sportsforretninger, smykker og lignende. Der er også specialbutikker, f.eks. en optiker hvis I mangler kontaktlinser, bøger (dog ikke på dansk), samt et stort byggemarked.

 

Der er også nogle udskænkningssteder, så man kan få en kold fadøl eller en friskpresset appelsinjuice – og en lille legeplads til børnene lige ved siden af.

 

La Zenia er helt nyt (åbnede i september 2012). Her er små 200 forretninger, specielt mode-, tøj- og sportsforretninger. Der er et stort torv i midten, hvor der er flere udskænkningssteder, og en etage oppe er der flere restauranter. Der er i forbindelse med torvet et stort legeområde til børnene. Det er et rigtig flot område og det imponerende er, at alle butikslokaler er fyldt – så her kan man ikke tale om krise.

 

Og husk at gå på toilettet! Jeg har ALDRIG set så flotte offentlige toiletter! (toiletter hedder Aseos – det er det der står på skiltene).

 

Ud over de – store og mindre – specialforretninger, så er der nogle imponerende store forretninger; Al Campo er et kæmpe supermarked der har ALT. Det er ca. på størrelse med den store Carrefour ved Habaneras, d.v.s. en dansk bilka gange 2. I samme bygning er der nogle små boder, bl.a. en nøglebar, så hvis I mister en nøgle kan I få lavet en ny her.

 

I finder også ”Media Markt” i det ene hjørne af torvet. Umiddelbart udefra ser det ikke ud af alverden, men prøv at gå ind – det er en Elgiganten gange 3. Så mangler I et nyt kamera eller et spil til PS3, så er det her.

 

Udenfor centret – på højre side af hovedindgangen – ser I et skilt ”Declaton”. Det er en kæmpe sports- og fritidsforretning. Cykler, cykeludstyr, ski og skiudstyr(!), kanoer, fiskegrej, trekking-ting, foruden selvfølgelig en overflod af ”almindeligt” sportstøj. Bare at gå rundt derinde er en oplevelse.

 

På venstre side af indgangen er en forretning med boligting. Alt fra møbler til billeder, tæpper, køkkengrej etc. Lidt som en Ikea (dog ikke så stort), med et rigt udvalg af det hele.

 

Få en virtuel tur gennem centret her: youtube

 

 

Kontakt: lone@konfektionshuset.dk